Af Stinna Ahrenst (red.)

Religionspædagogisk Forlag, 2014

Anmeldt af: Sonja Nicolaisen, sognepræst i Hundslund-Torrild sogne, og hjemmeplejepræst i Odder Kommune

Fornemmelsen af at være kørt fast i gode, gamle og velprøvede rutiner kender vi vel alle. Lysten til fornyelse er begrænset – det går jo meget godt, som det går, og vi mødes jo ikke af krav om forandring. Jeg tænker på arbejdet med de gamle, herunder gudstjenesterne på plejecentrene. De gamle stiller ikke krav – de tager imod, hvad der kommer, og det kan være svært at aflæse på deres ansigter, om det giver mening for dem.

Med denne bog får vi præster, organister, sognemedhjælpere osv., som arbejder blandt gamle og gamle med demens, et lille spark bagi til at se, hvad vi gør forkert, hvorfor det er forkert, og hvad vi kan gøre bedre, og allerbedst: hvordan vi kan gøre det bedre. Det er en inspirationsbog, som anført i titlen, og det er en brugsbog, som giver gode idéer til at lave om på de gamle rutiner. Som titlen også anfører, er det arbejdet blandt ældre og ældre med demens, det drejer sig om – gamle mennesker, men det tør vi måske ikke kalde dem!

Bogen er med forord af Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift. Han begrunder behovet for bogen med tidernes ændrede vilkår for de gamle og for kirkens måde at være kirke for dem på. I gamle dage kom den lokale sognepræst på det lokale alderdomshjem, hvor han holdt regelmæssige gudstjenester med de gamle og bagefter besøgte dem i deres små lejligheder på hjemmet. Alle kendte præsten, og at han var synlig og tilgængelig på alderdomshjemmet, var alt nok. Sådan er det ikke længere. Præsterne udfordres af centralisering og store enheder, og beboerne er blevet ældre og meget mere plejekrævende.

Stinna Ahrenst præsenterer i sin første artikel bogens bidrag og den måde, de er grupperet på. Det kunne have været ønskeligt, om disse grupperinger understøttedes visuelt i måden, bogen er lay-outet på. Det sker så ikke, og ved læsning af bidragene kan det da også være svært at se den metodiske forskel i bidragene, som skulle understøtte en gruppering. Hver for sig er alle bidrag gode refleksioner over, hvad det vil sige at være gammel, og hvilke udfordringer det fører med sig – både for de gamle selv, og for dem, der møder de gamle. Alle bidrag kommer med gode idéer til, hvordan vi som kirke kan være endnu mere kirke for de gamle og byde ind med gudstjenester, andagter og aktiviteter, som giver mening i deres liv, hvor udfordrede de end måtte være. Alle bidrag er værd at fremhæve, men særligt Kirsten Sveinbjørnssons Martha og Maria - på plejehjem gør indtryk på mig med sin påpegning af, at plejehjemmet er et sted, hvor nogle yder, mens andre nyder – og at det er godt sådan. Den evangeliske vinkel på forholdene giver udgangspunkt for en god samtale med både beboere, pårørende og personale.

Eftersom bogen er en brugsbog, kunne man have ønsket sig nogle billeder og tegninger til at ledsage nogle af artiklerne. Den er kedelig og uinspirerende at have i hånden, og jeg savner samklang mellem form og indhold. Indholdet er fint, men det understøttes ikke af formen. Men man bliver klog af at læse bogen, og man får lyst til at lave om på de gamle rutiner. Forslagene til nye måder at holde andagter og gudstjenester med gamle mennesker er nemme at gå til og kan føres ud i livet uden store forberedelser. Det er bare om at komme i gang.