Forfatter: Iben Krogsdal og Janne Mark
Forlag: SyngNyt
Antal sider: 38

Anmeldt af: Konstitueret sognepræst Nadia Hoxer Dyhrberg-Krantz i Greve Sogn og Christa Baadsgaard Mærkedahl, organist og korleder i Brøndbyvester Kirke

Iben Krogsdal har skrevet teksterne, og Janne Mark har skrevet melodierne til »Det store for de små. 30 salmer, rim og remser for børn.« Når man uge efter uge underviser børn og unge teologisk såvel som musikalsk, så er det meget nødvendigt med nye tekster for at følge med tidens sprog og udvikling. Det er Iben Krogsdals udgangspunkt for at skrive sine tekster. Derfor giver hun via sine tekster en hjælpende hånd til at formidle det kristne sprog til det moderne menneske.

Teksterne, der alle sammen, på nær en enkelt, handler om Gud, taler til voksne såvel som børn. Salmerne er velegnede til grundlag for en teologisk snak, men føler man sig ikke klædt på til det, bør man vælge salmer efter målgruppe. Og det er der rig mulighed for. De 30 salmer spænder vidt og kan netop bruges fra babysalmesang til børnekor, kirkelige handlinger og måske til hjemmebrug. Som organist kan man godt være foranlediget til at holde sige til at spille melodierne, men det kan stærkt anbefales at gøre brug af, at mange af teksterne er skrevet med versefødder, der passer til de klassiske remser. Det er oplagt at sige remserne, mens man benytter rasleæg eller andre instrumenter i takt dermed. Derved holder man fast i at benytte rim og remser med et kristent indhold, som er et godt supplement til de klassiske salmer i salmebogen.

 

I