"Etik i ældreplejen" af Jakob Birkler

Jakob Birkler:

Etik i ældreplejen

Forlag: Munksgaard, 2017

Pris: 195 kr.

Anmeldt af Stinna Ahrenst, religionspædagogisk konsulent i Roskilde Stift og sognepræst i Søborg Kirke

Bogen ”Etik i Ældreplejen” er skrevet af tidligere formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, der i mange år og forskellige sammenhænge har beskæftiget sig med sundhedsvæsnets mange sider, og de etiske brudflader, der viser sig i den måde, vi har indrettet vores samfund på.

Denne bog handler om de ældre og de etiske problemstiller, man som pårørende, personale og som borger stilles overfor. Lad det være sagt med det samme: Det er ikke alle kapitler, der er lige relevante ind i vores sammenhæng. Bogen er ikke vinklet ind i vores snævre sammenhæng, men derfor kan man alligevel blive klogere på de etiske dilemmaer i sundhedsvæsnet og de ældres vilkår ved at læse bogen.

Ønsker man kun at læse kapitler, der også kan bruges i vores sammenhæng, vil jeg anbefale, at man læser introduktionen, kapitel 1 og 2, og 4, 5 og 6, og det er også disse kapitler, jeg vil fokusere min anmeldelse på.

Bogen indledes med et kapitel om grundlæggende etik belyst med eksempler fra ældreplejen og en beskrivelse af de begreber og værdier, som bruges i ældreplejen med særlig fokus på værdien værdighed. Etik er optik og handler om den måde, vi ser på et andet menneske, med f.eks. respekt eller desrespekt, værdighed og uværdighed, og faglighed og ufaglighed. Etikken bestemmer vores blik på, hvad vi ser, og hvordan vi taler om og omgås et ældre menneske.

Kapitel 2 handler vha. sproglige overvejelser og kategoriseringer om, hvem de ældre så er, alt efter hvordan man ser på ”de ældre”, og hvordan man så forholder sig som fagperson og som menneske til de ældre. Kapitlet viser, at det er afgørende, hvordan vi taler om de ældre - f.eks. som ældrebyrde og demente eller med respekt for ældre med demens.

Kapitel 4 handler om, hvad det gode liv er. Det er ikke direkte relevant ind i kirkelig sammenhæng, men det er alligevel godt at blive klog af, fordi det sætter fokus på ældres livsvilkår, og hvordan ældre, ligesom alle andre mennesker, har behov for bekræftelse, tilfredshed, livsudfoldelse, og for at have indflydelse på, hvad der skal have værdi i deres liv.

I kapitel 5 fremhæver Birkler et menneskesyn, der ligger meget tæt på det kristne, og han spørger, om den ældre med demens skal ses som en opgave eller et menneske? Forråelsen over for et svækket ældre menneske ligger lige om hjørnet på en travl arbejdsdag, og Birkler fremhæver det at have blik for de ældre og deres pårørende eller ligefrem at søge efter det menneskelige som afgørende for at se mennesket og den andens behov. Det gælder også i den måde, man er sammen på eller taler med (eller til) den ældre og i spørgsmål om tvang.

I kapitel 6 handler det om den sidste tid, som angår os alle og er noget, vi alle må forholde os til. I den sidste tid melder der sig en række vanskelige etiske spørgsmål bl.a. om fortsat behandling, patientens tro og kultur, livsværdi og ønsker for livet og døden. Det er interessant at læse om de dilemmaer, patienter kan stå i i den sidste tid, og præsten har en oplagt sjælesørgerisk opgave her med at gå ind i de etiske dilemmaer og kvalificere diskussionerne i de berørtes liv. 

Samlet set er bogen bestemt værd at læse, fordi vi også i vores sammenhæng skal tænke over det blik, vi har på de ældre og ældre med demens. Det handler om at se mennesket først og at se de behov, der er for livsledsagelse og for at få snakket om de vigtige emner i livet midt i sygdom, pleje og symptomer. Bogen giver anledning til at tænke over egen praksis og overveje, hvordan man i højere grad kan møde de ældre ud fra deres behov og vilkår.