Per Frederiksen

Selv voksne synger i mørket

232 sider

Forlag: Unitas 2014
Pris: 199 kr

Anmeldt af Maria Harms, sognepræst Roskilde Domkirke

Det begynder med højt drama: Der er en som ligger på togskinnerne og venter på, at toget skal komme ogkøre ham over, fordi han desperat vil glemme noget. Han siger til sig selv, at han ikke kan ændre fortiden, men han kan ændre fremtiden.

Så begynder historien med hovedpersonen David, en teenager fra et parcelhuskvarter i Esbjerg. Han er forelsket i en pige og er sammen med sine venner, Daniel og Isak.

Der er noget uhyggeligt ved, at drengen David fremstiller sine omgivelserne som naturlige, da han må siges at komme fra en belastet famille. Hans far er satanist, har et yderst anstreng forhold til sine egne forældre og slår hans mor, som er førtidspensionist og børnehjemsbarn. Den person, som omtales varmest, er pigen Freya, som David er forelsket i.

Den egentlige handling tager fat, da bedstemoren begår selvmord. I hendes Bibel finder han en seddel med ordene "Tilgive mig min Gud, for jeg kunne ej bære min byrde."

Freya fortæller David, at de aldrig kan blive kærester, fordi hans bedstefar har misbrugt hende en gang, hun var på ferie hos dem. Ved Isaks hjælp lykkedes det David at få vækket noget han havde fortrængt, nemlig at han selv var vidne til overgrebet, fortalte det til sin bedstemor og hun overtalte ham til at glemme det.

Drengene beslutter at bryde ind hos bedstefaren for at finde beviser for børneporno. De finder også bedstemorens dagbog, som bæger præg af store religiøse anfægtelser. Da David vil forhindre bedstefaren i at misbruge en anden lille pige, kommer de op at slås og bedstefaren dør. Freya vil nu gerne være kæreste med David, men hendes forældre viser sig også at være lidt mærkelige.

Vekslende er der med kursiv en drømmeverden opstillet, hvor Kong David med våben og bistand af tapre krigere redder prinsesse Freya. I drømmealternativet slår David den onde kæmpe ihjel, fordi prinsessenhavde bedt ham om det.

Efter bedstefarens død går David hos en terapeut, og ved bogens slutning laver terapeuten en analyse af David, som kommer til at fungere som en slags tolkning af hele bogen, med den gennemgående bemærkning, at David "er præcis lige så fucked up, som han selv har valgt at være". David løber sin vej og endelig forstummer alle de stemmer, han har lyttet til; han ved, at nu er valget hans eget.

I en slags epilog er drømmeverdenen til stede, men nu kun delvis i kursiv. Man er i tvivl om, om drengen har kastet sig foran toget og lever nu i et efterliv, om han er i en drøm eller om det er lykkedes ham at få et liv, som ikke er fyldt med ondskab.

Titlen referer til terapeutens bemærkning om, at alle har en form for forsvar, at også voksne synger i mørke for at få angsten bort.

Bogen er bygget op med korte sætninger, nærmest staccato meget af tiden. Det laver en dramatisk og pågående stil, lidt i stil med gyserhistorier som bliver noget overdrevet.

Der er en vellykket kobling mellem de to drenge Daniel og Isak og deres navnebrødre i Bibelen, som de hver især deler skæbne med, men som er gjort nutidig på en interessant måde. Ligeledes har de tre drenge nogle religiøse og filosofiske diskussioner som rammer en tone, som virker troværdig, og Davids betragtninger om at gå til gudstjeneste som konfirmand er interessante.

Grundlæggende står man dog som læser tilbage med en usikkerhed over, hvad det er forfatteren vil. Det er simpelthen for meget at have hustruvold, billedporno, satanisme, seksuelle overgreb mod børn, alkoholisme, SM-sex, sexlegetøj, viagrapiller der virker på børn, selvmordsforsøg, selvmord, vold mod klassekammerater, mordforsøg og uagtsomt manddrab i en og samme bog! Selv Freyas mor skal ikke blot lide af narkolepsi, men få et anfald på toilettet og findes af David med bukserne nede.